
Hvis du leder efter den bedste Gaming PC under 6.000 kr., er du kommet til det rette sted. I denne guide gennemgår vi de bedste budget-PC’er, hvad du skal prioritere, og hvilke dyre fejl du bør undgå. Vi viser også, hvordan de klarer populære spil, så du kan vælge den rette maskine til dig.
TL;DR:
Bedste Gaming PC under 6.000 kr.
RTX 5060 / Ryzen 5 5500 / 16GB RAM –> Solid 1080p gaming til eSport og lettere AAA-spil.
Bedste Gaming PC til eSport under 6.000 kr.
RTX 5050 / Ryzen 5 5600X / 16GB RAM –> Bedre til eSport spil, men første build giver stadig mere performance pr. krone.
Hvis du kan bruge 500 kr. ekstra
RX 9060 XT 16GB / Ryzen 5 5600X / 16GB RAM –> Bedre performance i både eSport og AAA-spil, samt mere fremtidssikring.
Indholdsfortegnelse
Hvem bør vælge en Gaming PC under 6.000 kr.?
Hvis du er på udkig efter en budget gaming-PC, er det vigtigt at sætte forventningerne korrekt. En Gaming PC under 6.000 kr. er primært egnet til 1080p gaming og klarer esport titler som Fortnite, CS:GO, Valorant og League of Legends uden problemer.
Når det kommer til AAA-spil, kan den også håndtere dem – men her skal du regne med at spille på medium eller lave indstillinger for at få en stabil oplevelse.
Kort sagt er en PC i denne prisklasse mest ideel til casual gamers eller begyndere, der vil have en god oplevelse uden at betale for dyr hardware.
De bedste Gaming PC’er under 6.000 kr.
Når du skal finde den bedste gaming PC under 6.000 kr., er det vigtigt at fokusere på performance pr. krone og undgå at bruge for meget på RGB eller andre unødvendige ting. Her får du mine anbefalede builds i denne prisklasse.
Bedste Gaming PC under 6.000 kr.:
Med dette build får du den bedste performance pr. krone, uden nogen bottlenecks. Perfekt til 1080p eSport og lettere AAA-spil.
Anbefalede specs:
| GPU: | RTX 5060 |
| CPU: | Ryzen 5 5500 |
| RAM: | 16GB DDR4 |
| SSD: | 1TB M.2 Gen 4 |
Bedste Gaming PC til eSport under 6.000 kr.:
Dette build er en smule bedre til eSport-titler, men for den bedste overall performance og value-for-money anbefaler jeg stadig det første build.
Anbefalede specs:
| GPU: | RTX 5050 |
| CPU: | Ryzen 5 5600X |
| RAM: | 16GB DDR4 |
| SSD: | 1TB M.2 Gen 4 |
Bedste budget-PC med 500 kr. ekstra
For kun 500 kroner ekstra giver dette build markant bedre performance i både eSport og AAA-spil, samtidig med at dens 16GB VRAM giver ekstra fremtidssikring.
Anbefalede specs:
| GPU: | RX 9060 XT 16GB |
| CPU: | Ryzen 5 5600X |
| RAM: | 16GB DDR4 |
| SSD: | 1TB M.2 Gen 4 |
Hvad skal du prioritere i denne prisklasse?
Når du skal købe eller bygge en gaming PC til under 6.000 kr., handler det udelukkende om rå ydeevne. Drop RGB, dyrt kabinet og andet pynt. Det vigtigste er et så stærkt grafikkort som muligt, fordi det står for størstedelen af din FPS. CPU’en spiller også en rolle, men i denne prisklasse er det GPU’en der afgør, om dit gameplay føles smooth eller ligner et mobilspil.
Kort sagt: Brug pengene på grafikkortet først, CPU’en lige efter, og resten til sidst.
Undgå disse dyre fejl på budget-PC’er
Når man bygger en PC til under 6.000 kr., er der nogle typiske fejl, man skal være særlig opmærksom på. Her er dem du bør undgå:
1. En strømforsyning med for lidt watt
Folk gør det konstant. De køber en PSU, der kun lige kan holde systemet kørende. Når de så vil overclocke eller opgradere grafikkortet, ender de med også at skulle købe en ny PSU. Det bliver både dyrere og mere bøvlet end nødvendigt.
2. En no-name PSU, der kan tage hele systemet med sig i døden
Strømforsyningen er ikke stedet at være kreativ. Ukendte mærker sparer ofte på sikkerheden for at gøre den billigere. Hvis den ryger, tager den gerne GPU, bundkort og resten af dine komponenter med sig. Hold dig til kendte mærker.
3. Et alt for dyrt bundkort
Husk, det er en budget-PC. Et dyrt bundkort giver dig hverken bedre performance eller brugbare ekstra features i denne prisklasse. Et simpelt B450/B550 (eller tilsvarende) klarer jobbet helt fint. Resten af pengene bør gå direkte til grafikkortet.
4. At bruge penge på “nice to have” køling, RGB eller kabinet
I en budget-PC til under 6.000 kr. er der ikke penge tilovers til RGB, fancy kabinet eller dyr køling, der ikke forbedrer performance. Hold fokus på de komponenter, der giver mest ydeevne for pengene.
Med disse tips undgår du de mest almindelige fejl når du køber budget-PC’er og får mest performance for pengene. Hvis du vil se mine konkrete anbefalede builds og guides til budget-PC’er, kan du læse vores komplette guide til Gaming PC’er.
Eksempel på performance i populære spil
Som sagt, er det vigtigt at sætte forventningerne korrekt. Her er et eksempel på, hvordan de forskellige builds klarer nogle af de mest populære spil:
| Spil | GPU | CPU | Opløsning | Grafikkvalitet | FPS |
|---|---|---|---|---|---|
| CS2 | RTX 5060 | Ryzen 5 5500 | 1080p | Lav | 220+ |
| Cyberpunk 2077 | RTX 5060 | Ryzen 5 5500 | 1080p | Ultra | 70+ |
| Valorant | RTX 5060 | Ryzen 5 5500 | 1080p | Høj | 280+ |
| PUBG | RTX 5060 | Ryzen 5 5500 | 1080p | Ultra | 160+ |
| BF6 | RTX 5060 | Ryzen 5 5500 | 1080p | Lav | 90+ |
| Fortnite | RTX 5060 | Ryzen 5 5500 | 1080p | Performance | 180+ |
FAQ
Kan man spille AAA-spil på en PC under 6.000 kr.?
Ja, men du skal ofte skrue ned for grafikkvaliteten til medium eller lav for at holde 60+ FPS. Budget-PC’er er primært designet til 1080p gaming.
Hvad er det bedste grafikkort til en Gaming PC under 6.000 kr.?
De bedste grafikkort til en gaming PC under 6.000 kr. er typisk RX 9060 XT 16GB eller RTX 5060. RX 9060 XT 16GB giver bedre performance i AAA-spil og mere VRAM, mens RTX 5060 er fint til 1080p eSport og lettere spil.
Hvad er den bedste CPU til en Gaming PC under 6.000 kr.?
De bedste CPU’er til en gaming PC under 6.000 kr. er typisk Ryzen 5 5500, Ryzen 5 5600X eller Intel Core i5-12400F. Alle tre giver solid performance til 1080p gaming.
Kan man opgradere en Gaming PC under 6.000 kr. senere?
Ja, så længe du sørger for at vælge et bundkort og en PSU, der kan håndtere fremtidige opgraderinger af GPU, RAM eller storage, så du kan forlænge levetiden på din PC uden at skulle starte helt forfra.
Hvor længe vil en Gaming PC under 6.000 kr. holde, før den bør opgraderes?
En budget PC kan typisk holde 3–4 år, før du oplever, at nyere spil kræver højere performance. Opgraderinger som mere RAM, et stærkere grafikkort eller SSD kan forlænge levetiden betydeligt.
Konklusion
En Gaming PC under 6.000 kr. kan give en rigtig god 1080p gamingoplevelse, især til eSport-titler og lettere AAA-spil, hvis du fokuserer på performance pr. krone. Prioritér grafikkortet først, CPU’en lige efter, og undgå at spilde penge på RGB, fancy kabinet og mindre vigtige komponenter. Med de builds og tips, vi har gennemgået, får du mest værdi for pengene og en PC, der kan opgraderes og holde i flere år.
Vil du have hjælp til at finde den perfekte løsning til netop DIG?
Hos PeakPC har vi lavet en kort og enkel formular, der giver dig en skræddersyet anbefaling til den stationære PC, der passer bedst til dine behov, ønsker og budget.
Udfyld formularen nu – og find ud af, hvilken PC der er det rigtige valg for dig på bare få klik.
